Artikler


Ang. waterhead

30. april 2016

Forskere fra Holland har fundet den gen-mutation, som forårsager hydrocephalus (vand i hovedet) hos Frieserheste. 865 heste var indtil november 2015 blevet testet for at identificere bærere af denne mutation, således at parringer, der giver sygdommen, kan undgås.

Hydrocephalus er en abnormal samling af cerebrospinal væske i hjernen. Føllene er ofte for tidligt fødte og overlever ikke. Føllene har abnormt store og misdannede hoveder, og derfor kan hoppen have svært ved at fole, og der er ofte komplikationer. Hydrocephalus ses oftest hos Frieserheste, men Varmblodsheste og Miniatureheste er også i risikogruppen.

 

Ud af de 865 testede Friesere var 17% bærer af mutationsgenet. Når de parres med en anden bærer af genet, er der 25% chance for, at føllet udvikler sygdommen og 50% risiko for, at det er bærer af sygdommen. Kun 25% går fri.

Parres en bærer og en ikke-bærer vil 50% af føllene være bærer af genet uden at selv udvikle sygdommen, og 50% går fri. Men man udskyder jo så problemet til næste generation.

 

Den hurtigste, men ikke den mest praktiske måde, at eliminere gen-mutationen på, er at fjerne alle bærere af genet fra avlsprogrammet. Dette vil dog på sigt nok resultere i indavl. Indtil videre er det derfor mest hensigtsmæssigt at undgå at parre to bærere af genet.

 

Denne tekst er skrevet ud fra disse to artikler:
https://www.wageningenur.nl/en/newsarticle/Mutation-causing-hydrocephalus-in-Friesian-horses-discovered.htm

og

http://www.animalgenetics.us/Equine/Genetic_Disease/HCP.asp

 

Problemet har dog været kendt blandt avlere i Holland i flere år, men man har ikke før nu indset, at det kan blive et problem for racen. De unge hingste, der er blevet avlsgodkendt fra 2014 og frem skal offentliggøre, om de er bærer af waterhead- og dværg-genet, men hos de ældre hingste er det frivilligt, om man vil lade dem teste.

 

Hvis man står med en avlshoppe, der er bærer af genet, og man har fundet en passende hingst, som man ikke ved, om den er bærer eller ej, kan man sende en mail til KFPS, hvor man spørger om denne hingst kan passe til den bærende hoppe, og derved få et ja- eller nej-svar.

 

Derfor opfordrer FrieserAvl DK alle, der vil avle på sin hoppe, at få den testet for waterhead-genet.

Læs mere om waterhead på KFPS's side her:
http://english.kfps.nl/Nieuws.aspx?NewsId=1721

 

Har du som medlem af Frieser Avl DK brug for hjælp, så er du velkommen til at kontakte os.

 


 

Udvælgelse af hingsten til netop din hoppe…

13. februar 2015

Foråret er lige om hjørnet, de første føl er født – og mange kommer hen over de næste måneder. Det er også nu, hvor der er mange der allerede nu sidder og forbereder næste års afkom på deres hopper. Når der vælges hingst, vælges både med hjertet, men også med baggrund i de statistikker der findes på hingstene. Hvor kan/ønskes hopperne forbedret, og hvilke egenskaber vil ønskes fastholdt fra hoppen. Forbedret bevægelser, mere racetype, kan være nogle af parametrene, men det er også vigtig at vurdere indavl og slægtskab.

 

Senest har mange hoppeejere, foranlediget af KFPS, ladet hopperne teste for ”genfejl”  waterhead,  Dwarf og color. Genfejl der i værste fald kan medføre døde føl såvel som døde hopper. Er hopperne ikke testet, opfordres til at investere de relativ få euro i at lade hopperne teste for at få klarhed over hoppematerialet.

 

Desværre er ikke alle hingste ikke testet og resultatet offentliggjort – dette sker først for alle hingste godkendt i 2015 og fremad.  Selvom de ældre hingste ikke nødvendigvis er testet, har hingsteholderne stor viden om afkom efter netop deres hingst(e) –og på trods af, at hingsteholder ikke er forpligtiget til at informere hoppeejerne om hvorvidt deres hingste er bærer eller ej, så er hingsteholdere opfordret til at give en seriøs rådgivning omkring valg af hingst.

 

Såfremt hopperne ikke er bærer af disse genfejl, er risikoen for vanskabte eller døde føl stærkt reduceret - om end ikke nul, uagtet hingstevalg. Er hopperne derimod testet som bærer af disse gener, er det vigtigt at hingsten nøje overvejes – og  her skal der ofte lidt dybere undersøgelser til.

 

Man kan selvfølgelig vælge en af de nye godkendte hingste, hvor resultatet er offentliggjort, men hingsten skal jo også passe til hoppen. Et andet alternativ, er at informere hingsteholder om at hoppen er bærer, samtidig med at stamtavlen på hoppen vises. Nu hvor hingsteholder er i besiddelse af disse informationer, så ”spørg” hvorvidt det kan anbefales/”er det en god kombination” at anvende den valgte hingst. Her vil en troværdig hingsteholder give en seriøs rådgivning – uden nødvendigvis at nævne at hingsten er/ikke er bærer. Her skal lyttes til hvad hingsteholder fortæller. Hvis der fortsat er tvivl, kan KFPS kontaktes med henblik på, om der her skulle forelægge yderligere informationer om afkom med genfejl på den pågældende hingst, der ønskes anvendt.  

 

Der henvises i øvrigt til KFPS hjemmeside, hvor der er publiceret en artiklen om netop gen problematikken.

 

Sunde, friske og raske føl er det alle ønsker og håber på, og det er ud fra denne tanke, dette er skrevet. Kan vi, ved lidt ekstra benarbejde i udvælgelsesfasen, sikre raske føl, er det det hele værd.

 

Med ønsket om sunde og raske føl – rigtig god avlssæson…

 

Howard Gjørup


 

Klipning/trimning

14. april 2014

KFPS har udstedt nye regler ang. klargøring/klipning af Friesere til kåringer.

Det er stadig tilladt at trimme de hår, der stritter uden for øret, men ikke indvendigt i øret.

Det er også tilladt at trimme "skæg", men følehår omkring mulen må max klippes ned til 2 cm. Øjenhår må ikke røres.

Mere uddybende kan læses her:

http://english.kfps.nl/Nieuws.aspx?NewsId=1698

 


 

Reproduktion

21. marts 2014

KFPS har lavet en super god artikel ang. reproduktion hos Frieserne.

Absolut værd at læse som avler. Vis den også gerne til din dyrlæge.

http://english.kfps.nl/Nieuws.aspx?NewsId=1681