Vi er en samling af danske Frieser-avlere, der er gået sammen om at lave en forening, hvor vi øger samarbejdet omkring Frieseravl. Gruppen er en ren avlsgruppe - dvs. at man blandt medlemmer kun finder frieser-avlere.

 

Det er vigtigt for os, at hesten er i centrum og har fuld fokus - og ikke menneskerne bag.

Foreningen er kendetegnet ved klart at tage afstand til Bibogs-avl og avl med Friesere til andet end ren Frieser-avl med tavle.

 

Vi er en forening af Frieser-avlere, som har tillid til hinanden, og som vil anbefale hinanden i forbindelse med salg og vejledning omkring køb og avl af Friesere.

Medlemmer af denne forening vil kun avle på avlsgodkendte hingste og hopper, som er registreret i den Hollandske hovedstambog KFPS.